Hvad er en friskole?

I Danmark er der 550 friskoler og private grundskoler - og 1100 folkeskoler.

18% af danske børn går på en friskole eller en privat grundskole.

Friskolernes tidlige historie

I 1850 fik Danmark sin første friskole. Det sker kort efter at Danmark fik sin første grundlov, hvor der bl.a. bliver lagt vægt på religionsfrihed og ytringsfrihed. Læreren Christen Kold var dengang foregangsmand for at oprette friskoler. Han blev kun 54 år, men klarede alligevel at oprette ikke mindre end 100 friskoler i sit relativt korte liv.

Christen Kolds friskoler var et opgør med datidens skoler, som blandt andet byggede på afstraffelse og udenadslære. Han ville skabe skoler, hvor læreren var en inspirator, som skulle få eleverne til at blive nysgerrige. Sang, fortælling og stimulering af sanserne var en fast del af hans undervisning.

Friskoleloven
I 1855 kom Friskoleloven og deri ligger at vi i Danmark har undervisningspligt, men ikke skolepligt. Forældre kan altså selv vælge hvordan deres børn skal undervises. I Friskoleloven står der desuden, at skolen skal styrke elevernes demokratiske dannelse og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder – også ligestilling mellem kønnene. Endelig skal friskolerne stå mål med folkeskolen, når det kommer til hvad eleverne skal kunne, når de er færdige med 9. klasse.

Friskolernes udvikling frem til i dag

I 1900-tallet blev friskolerne præget af strømningerne efter 2. verdenskrig og af ungdomsoprøret i 1970'erne. Der blev oprettet skoler med forskellige politiske overbevisninger. Man fandt inspiration hos Freud, Marx og Grundtvig på samme tid. Barnet kom i centrum og frisættende pædagogik kom på mode.

I dag er paletten af friskoler bred og rummer Grundtvig-Koldske friskoler, Lilleskoler, Rudolf Steiner-skoler, kristne friskoler, flersprogede friskoler og mange flere. Og altså også Silkeborg Friskole, som en kristen friskole i Silkeborg.

Friskoler og frihed Friskolerne arbejder for at skabe den bedst mulige skole med afsæt i de værdier, som den enkelte skole hviler på. Friheden bruges til at eksperimentere samt at skabe plads til forskellighed. Skolen har lov til at finde kreative løsninger, der tager udgangspunkt i det enkelte barn og i fællesskabet på skolen.
Kreativitet og inklusion På mange friskoler skabes undervisningen kreativt sammen med børnene, ved at give plads til børnenes perspektiv. Eksempelvis kan børnenes undren være afsæt for, at man i undervisningen fordyber sig i et bestemt emne. Det er inkluderende, når børnene har mulighed for at bidrage. Barnet bliver inkluderet, når dets perspektiv på verden har betydning.

"Vi oplever et godt læringsmiljø med trygge rammer. Vores søn er glad, når han kommer hjem fra skole - og siden skolestart er han kun blevet mere videbegærlig. Han har allerede rykket sig fagligt - eksempelvis i forhold til at skrive. Vi oplever at lærerne har tid og overskud til de enkelte børn."

Veronica & Mathias, forældre til børn på friskolen

Rul til toppen