Et nært skole-hjem-samarbejde
Visionen om Silkeborg Friskole kunne ikke være ført ud i livet, hvis ikke det var for familierne; forældrene, der viser os den tillid at sende deres børn i skole hos os hver eneste dag.
En samlende fællesskab om dit barn og friskolen
Vi er båret af fællesskabet, og man kan sige, at det stærke samarbejde omkring skolen, forældregruppe, bestyrelse, personale og ledelse er tegnet af de værdier, vi som skole baserer vores undervisning og vores arbejde på.
Vi vil hinanden det bedste, og vi har lysten til at komme hinanden ved og engagere os i hinandens liv.
Det tilvalgte og aktive fællesskab
Det tilvalgte og aktive fællesskab er meget mere end et spørgsmål om skolevalg. Det er ret unikt og giver os noget, vi ikke kan få andre steder. Vores børn bruger meget tid i skolen i nogle vigtige år i deres liv, derfor giver det så meget mening, at vi sammen skaber et trygt sted, hvor både børn og deres forældre føler sig hjemme og bliver værdsat.
At vi sammen og i dialog på tværs af forskelle bygger og udvikler vores skole på et fælles værdigrundlag er helt centralt. Deri ligger vores sande kvalitet. Det er i relationen mellem mennesker med en fælles vision at magien opstår.
Og det sker hver eneste dag lige her under den store eg i skovbrynet på Kastaniehøjvej.
"Det er en stor glæde at have mine børn på en skole, hvor jeg kan være involveret og gøre en reel forskel og mærkbar forskel. Det giver så god mening".
Frans, far til Bertel og Karen