SFO på Silkeborg Friskole
SFO på Silkeborg Friskole er et fantastisk fritidstilbud til eleverne i 0. - 3. klasse. Da det er børnenes fritid, vil vi gerne skabe nogle gode rammer for leg, og mulighed for at vælge at være med til en aktivitet.
Åbningstider:
7.00 - 8.15: Morgen SFO
13.00 - 16.30 (fredag 16.00)
I skoleferierne er der særskilt tilmelding, og der er åbent, hvis der er minimum 5 børn tilmeldt. Læs mere i ferieplanen.
Leg, udeliv og social trivsel
Vi bruger rigtig meget tid på leg, brætspil og små kreative ting. Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra årets gang og tager gerne udgangspunkt i børnenes ideer og ønsker. En gang om ugen laver vi bål eller bager. Vi elsker at bruge vores dejlige udearealer og skoven bliver flittigt brugt til både huler, gemmeleg og fangelege.
For os er elevernes sociale trivsel i fokus, og vi ønsker at hvert enkelt barn skal føle sig set og hørt, og oplever sig værdifulde i fællesskabet. Vi styrker børnene ved at guide og hjælpe dem igennem konflikter og udfordringer.
Fyldt med frugt og fællesskab
Midt på eftermiddagen spiser vi frugt sammen. Her har vi en rolig tid sammen ved bordet, hvor der er tid til at blive fyldt op, både med frugt og fællesskab.
Vi ønsker at skabe en god sammenhæng mellem skole og SFO, og derfor er personalet at finde begge steder. Det har stor betydning både i forhold til aktiviteter, vores værdigrundlag, de ting der arbejdes med socialt og det gode samarbejde med vores forældre.
Indskoling på Silkeborg Friskole
Indskoling er betegnelsen for de yngste klasser på friskolen, dvs. børnehaveklasse, 1.-, 2.- og som regel også 3. klasse. Det er en første vigtige start i skolelivet for dit barn.
"Det er sjovt at være sammen med de andre børn på skolen, og det er virkelig sjovt at spille fodbold, når der er mange med til det."
Gry, 3. klasse
De første skridt ind i skolelivet
Indskoling er betegnelsen for de yngste klasser på Silkeborg Friskole, dvs. børnehaveklasse, 1.-, 2.- og som regel også 3. klasse. Det er en første vigtige start i skolelivet for dit barn.